Arkiv

Bagværk

Yes, så blev det til endnu en pizza! Eeeelsker pizza og det er altså genialt at lave en kæmpe pizza, skære ud og smide i fryseren når man bor alene og ikke gider lave aftenssmad hver dag. Denne her gang blev det til en squash pizza med valnødder 🙂 Fremgangsmåden er egentligt bare den samme som jeg postede for lidt tid siden. I stedet for tomatsovs skær jeg bare tomater ud i tynde skiver og lægger over hele bunden. Så har jeg squashen ud og lagde over det hele, dryssede lidt valnødder over og MASSER af ost (mmmmm). Mener jeg bagte den i ca ½ time på 170 grader og skruede så lige op på 200 grader de sidste 5-10 min. 🙂

Reklamer

I går aftes var der pizza på menuen. Kastede mig selvfølgelig ud i min første glutenfri pizza som blev overraskende god! Virkelig lækker sprød bund. Alle de gange jeg har lavet pizza med hvededej synes jeg dejen er hævet alt for meget op (kan bedst lide den tynde skorpe), men denne her hævede ikke ret meget men blev alligevel ret luftig, synes den blev super god. Jeg købte bare en færdig blanding af glutenfri pizzamel i rema 1000 og fulgte næsten opskriften der. Der stod egentligt at man skulle bage dejen inden man lagde fyld på men syntes jeg virkede underligt så lagde bare fyldet på og bagte det i en 20-25 min.

400 g pizzamel

260 ml vand

25 g gær

En god sjat olivenolie

1 lille spsk salt

Du blander så det hele som du normalt ville blande en dej, ruller den ud og lader den stå til hævning en times tid. Derefter skår jeg ca 5 store tomater ud i tynde skiver og lagde over hele pizzaen, spredte lidt skinke ud over og sluttede af med en hel masse ost 😉 Så var det bare ca 25 min i ovnen og så var en virkelig lækker pizza færdig. Man kan jo sådan set bare putte på hvad man lige har i køletskabet. En super måde lige at få tømt ud på 🙂

Jubiii, så lykkedes det forleden! Jeg bagte mit første GODE glutenfrie brød. I kan tro jeg var glad, var ved at blive lidt små deprimeret over mine flade, hårde og tørre boller :-/ jeg fandt opskriften på glutenfriefristelser.blogspot.com. Faktisk er det bare det efterhånden “kendte” gryde brød bare med glutenfri mel. Har dog aldrig prøvet at bage grydebrød før da jeg aldrig spiste lyst brød før i tiden, men nej det er godt! Her kommer opskriften

5 dl vand

En lille klump gær

2 tsk salt

Lidt honning

Ca 500 g glutenfri mel

Har valgt at tilføje lidt honning i opskriften da jeg synes det giver et lækkert pift til brød. Du mixer egentligt bare ingredienserne sammen, dejen skal stadig været så blød at den kan løbe langsomt hvis du hælder skålen. Så skal den bare hæve i 12 timer, og for en gangs skyld hævede mit brød faktisk! Satte det med et fugtigt vaskestykke et lunt sted og så hævede det ellers allerede efter et par timer op til dobbelt størrelse. Efter de 12 timer tager du et stykke bagepapir, hælder mel på det og fælder dejen ud. Du “folder” så dejen 3 gange 1/3 ind over sig selv og lader dejen hæve igen i ca 2 timer. Du skal nu til at sørge for at gryden bliver varm. Sæt ovnen på 250 grader og sæt gryden ind så den er helt varm, jeg satte min gryde ind i en god time for at være helt sikker. Når dejen har hævet færdig den sidste gang, hælder du forsigtigt dejen ned i den varme gryde (gryden skal ikke smøres! men sørg for at der er godt med mel på dejen så den ikke klistrer for meget). Så sætter du gryden og dejen i ovnen og bager i ca 30 min under låg. Når der er gået 30 min tager du låget af og bager vidre i 15 min. Og tjubang, så har du lavet det bedste glutenfri brød!